Generalforsamling 2010

Nyheder

Referat fra

GENERALFORSAMLING i

Venskabsforeningen Danmark – Burkina Faso

lørdag den 27.03.2010 kl. 13.30

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab

4. Planer for det kommende år

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fastlæggelse af det årlige kontingent

7. Valg af bestyrelse og revisor

8. Eventuelt

 

Ad 0. Navnerunde

Der blev lavet en navnerunde.

 

Ad 1. Valg af dirigent

Ole Mikkelsen blev valgt som dirigent.

 

Ad 2. Bestyrelsens beretning

Niels Hougaard aflagde beretning:

 

Indledning

Bestyrelsen har bestået af Ulrik Falk-Sørensen, Ole Mikkelsen, Mariame Koulai, Thyge Christensen, og Niels Hougaard.

Suppleanter som også kan kaldes backing gruppe er Elisabeth Sørensen, Franck Pondevie, Ida Hamre, Karl Jørgensen, Karl Skovgaard Møller, Merete Laubjerg, Rie Koustrup, Ulrik Jacobsen.

 

I løbet af 2009 har vi holdt 5 bestyrelsesmøder.

 

1. Medlemstatus

Der er 106 personer, der har betalt kontingent i 2009, det er 1 mere end i 2008. Derudover har vi registreret over 20 enkeltpersoner eller organisationer.

 

2. Burkina Kontakt

Siden generalforsamlingen i 2009 har vi udsendt 3 numre af Burkina kontakt.

Vi udsender ca.130 eksemplarer af Burkina Kontakt til personer eller organisationer. Derudover sender vi 20 blade til vores søsterforening i Norge og Sverige.

 

3. Hjemmeside

Ulrik står for vores hjemmeside. Der kan man se referater fra bestyrelsesmøder, nye og gamle numre af Burkina Kontakt, og der er en række interessante links.

 

4. Sociale arrangementer

I januar 2009 holdt vi nytårskomsammen i Greve Borgerhus for ambassadøren og personalet ved ambassaden og foreningens medlemmer.

 

Ligeledes i januar 2009 afholdt vi et arrangement her i huset med den danske ambassadør i Ouagadougou, der gav en orientering om forholdene i Burkina Faso. Et godt og interessant arrangement.

 

Generalforsamlingen i 2009 lå midt i april. Efter generalforsamlingen havde den burkinske ambassade venligst inviteret foreningens medlemmer til reception på Residensen i Hellerup.

 

Vi deltog desværre ikke i Couleur Café sidste år, og heller ikke i Københavns Internationale Dag.

 

Venskabsforeningen samlede ind til ofrene for skybruddet i bl.a Ouagadougou.

 

I efteråret, nærmere bestemt 21. august holdt vi et interessant arrangement med Aïcha Sissoko fra den

burkinske kvindeorganisation Pag-La-Yiri.

 

Vestafrikansk festival i Århus var uden vores aktive medvirken.

 

I december var vi inviteret til den burkinske ambassades Residens to gange. Dels i anledning af den

burkinske nationaldag, dels i anledning af, at den burkinske præsident Blaise Compaoré var i Danmark for

at deltage i klimatopmødet.

 

5. Andet

Vi samler franske bøger, som biblioteket i Farum opbevarer, til bøgerne kan sendes. Forsendelsen står

biblioteket mestendels for.

 

Kommentarer til beretningen:

Indsamlingen af bøger: der har været bøvl med af få bøgerne hentet ud af tolden i Ouagadougou.

Bøgerne er beregnet til biblioteket i Gorom-Gorom, og skal de toldfrit ind i Burkina Faso, kan de kun

hentes af Gorom-Gorom kommune.

Det drejer sig om ganske mange bøger, blandt andet fra den franske ambassade i København, og det

vil være et rigtig dårligt tegn, hvis de ikke hentes.

Hentes de ikke, må vi nok opgive bogindsamlingen fremover.

 

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Kassereren gennemgik regnskabet, der udviser et underskud på ca. 2.200 kr. Da foreningen bidrog med

5.000 kr. til indsamlingen til ofrene for skybruddet den 1. september 2009, er der en god forklaring på

underskuddet.

Indsamlingen til ofrene for skybruddet har sit særskilte regnskab.

 

Foreningens regnskab blev godkendt.

 

4. Planer for det kommende år

Niels Hougaard omtalte planerne.

Vi vil fortsætte med at holde bestyrelsesmøder ca. hver 3. måned.

Vi vil fortsat gerne udsende 3 udgaver of Burkina Kontakt, og holde hjemmesiden ajour. Den er et godt

aktiv for foreningen.

 

Sociale arrangementer

I januar 2010 holdt vi vores traditionelle nytårskomsammen her i Verdenskulturhuset.

 

Og i formiddags holdt vi et arrangement, hvor Burkina Fasos ambassadør Madame Monique Ilboudou

fortalte om menneskerettigheder i Burkina Faso.

 

Vi regner med at deltage i Couleur Café sidste år.

 

Afrikas 50 års fødselsdag bliver markeret til efteråret, og det vil vi gerne være med til.

 

Vi vil forsøge at lave arrangementer som dem, vi i 2009 havde med ambassadøren og Aîcha Sissoko

 

Den burkinske ambassadør har været så venlig at invitere os ud på residensen i Hellerup efter denne generalforsamling

 

Kommentarer til planerne:

Tak for og til Burkina Kontakt

 

5. Indkomne forslag:

Der var ikke indkommet forslag til vedtægter eller lignende.

 

Ole Zethner fortalte om sit og Rie Koustrups forslag til silkeproduktion (omtalt i Burkina Kontakt 79 – marts 2010). Man er meget velkommen til at komme med forslag til, hvor projektet ville kunne ske.

 

Merete Laubjerg omtalte om sit projekt om uønskede graviditeter blandt teenagere i Burkina Faso, som hun vil arbejde videre med i det kommende år, hvor hun er i Burkina Faso.

 

Ida Hamre omtalte sit teaterprojekt.

Ulrik Falk-Sørensen fortalte om en burkinsk fiskeri-ingeniør, der var på kursus hos Cowi, og som gerne ville besøge et dansk hjem. Hun havde besøgt Ulrik en aften, og nu vil hun gerne i Ouagadougou / Burkina Faso prøve at lave en forening af burkinere, der har været i Danmark, eller af anden grund har et særligt forhold til Danmark. En pendant til Venskabsforeningen.

Thyge meldte sig til at kommunikere med hende.

 

6. Fastlæggelse af det årlige kontingent

Kontingentet fastholdes.

 

Ulrik Falk-Sørensen nævnte, at der er fejl i registreringsnummeret i den opkrævning, der er i Burkina Kontakt 79 – marts 2010. Registreringsnummeret skal være 1551.

Skrives det forkerte nummer, vil overførslen enten ikke blive foretaget, eller alligevel blive foretaget til den rigtige konto.

 

7. Valg af bestyrelse og revisor

Genvalg af den nuværende bestyrelse (Mariame Koulai, Niels Hougaard, Ole Mikkelsen, Thyge Christensen, Ulrik Falk-Sørensen,) og nyvalg af Kortini Zaumgrana Bedsted.

 

Suppleanter/baggrundsgruppe: Franck Pondevie, Ida Hamre, Karl Jørgensen, Karl Skovgaard Møller, Merete Laubjerg, Rie Koustrup, Vera Teglgaard.

 

Revisor: Ole Mertz genvalgt

 

8. Eventuelt:

Ole Zethner: også positive historier at fortælle: landbrugsressourcer: Zai-huller, hvor udbyttet øges markant ved at anvende kompost. Bomuldseksporten var øget inden den økonomiske krise.

Thyge Christensen nævnte, at havebrug i Burkina Faso er en stor succes.

 

Der er basis for at samle flere shea-nødder ind; AKK (tidligere Århus Oliefabrik) opkøber nødderne. Det ville selvfølgelig være en fordel, hvis der kunne ske bearbejdning af nødderne i Burkina Faso.

 

Else Trærup nævnte, at de 30 kvinder, der i Kologh Naba syr og væver, tjener mere ved dette, end de ville kunne tjene ved landbrug.

 

Forslag om at Venskabsforeningen laver et arrangement med Danmarks kommende ambassadør i Burkina Faso, der tiltræder 1. september 2010.

 

Thyge Christensen nævnte, at Venskabsforeningen måske ville kunne hjælpe en eventuel venskabsforening i Ouagadougou.

 

Ole Zethner nævnte, at tørke breder sig, og at de mennesker, der i krisetider har levet af vilde planter, går en svær tid i møde. Kan der ske forædling af disse planter?

 

Niels Hougaard Ole Mikkelsen

Referent Dirigent