Generalforsamling 2011

Referat fra

GENERALFORSAMLING i

Venskabsforeningen Danmark – Burkina Faso

lørdag den 12.03.2011 kl. 15.00

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab

4. Planer for det kommende år

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fastlæggelse af det årlige kontingent

7. Valg af bestyrelse og revisor

8. Eventuelt

 

Ad 0. Navnerunde

Der blev lavet en navnerunde.

 

Ad 1. Valg af dirigent

Ole Mikkelsen blev valgt som dirigent.

 

Ad 2. Bestyrelsens beretning

Niels Hougaard aflagde beretning:

 

Indledning

Bestyrelsen har bestået af Kortimi Zaumgrana Bedsted, Mariame Koulai, Niels Hougaard, Ole Mikkelsen,

Ulrik Falk-Sørensen og Thyge Christensen.

Suppleanter som også kan kaldes backing gruppe er Franck Pondevie, Ida Hamre, Karl Jørgensen, Karl Skovgaard Møller, Merete Laubjerg, Rie Koustrup, Vera Teglgaard.

 

Burkina Kontakt

Siden generalforsamlingen i 2009 har vi udsendt 3 numre af Burkina kontakt.

 

Arrangementer

I januar 2010 holdt vi den traditionelle nytårskomsammen i Verdenskulturcenteret i Nørre Allé, der også leverede den udmærkede middag, vi indtog.

 

Generalforsamlingen i 2010 lå den 27. marts. Efter generalforsamlingen havde den burkinske ambassade venligst inviteret foreningens medlemmer til reception på Residensen i Hellerup.

 

Vi havde i juni et meget interessant møde med den burkinske ambassadør i Danmark og den danske da kommende ambassadør i Burkina Faso.

 

Vi deltog igen i Couleur Café sidste år.

 

I december 2010 var vi med til at arrangere, at Burkina Fasos 50 årsdag blev fejret på rimelig vis. Der var dels en reception med koncert og udstilling fredag den 10. december på Sankt Annæ Gymnasium, dels en koncert lørdag den 11. december i Ballerup.

 

Andet

Vi samler stadig franske bøger. Sidste års forsendelse, der løb ind i problemer på grund af manglende

afhentning i tolden i Ouagadougou, endte lykkeligt forstået på den måde, at bøgerne blev afhentet trods alt.

Så vi har ikke opgivet at samle og forsende bøger.

 

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Regnskabet blev fremlagt og gennemgået.

Der har været store engangsudgifter (nytårskomsammen i Verdenskulturcenteret, 50 årsdagen)

”Modtagne bidrag” dækker over, at Mellemfolkeligt Samvirke har dækket ekstra udgifter til bogtransport

på grund af manglende afhentning i tolden i Ouagadougou.

 

Regnskabet var ikke blevet revideret, idet revisoren havde været bortrejst i de sidste 3 måneder, og

kommunikationen var ikke lykkedes.

Det blev besluttet, at når regnskabet var blevet revideret, kunne bestyrelsen godkende det på

generalforsamlingens vegne.

 

Debat/Kommentarer:

Ole Mikkelsen fortalte, at biblioteket i Gorom-Gorom, der har været modtager af bogtransporter, er

dejligt at besøge, så udgifter til bogtransport er givet godt ud.

 

Foreningen har stadig en konto, der blev brugt til indsamling til genopbygning efter oversvømmelserne

i Burkina i 2009. Der står stadig 2411 kr. på kontoen.

Det blev besluttet at tømme kontoen og sende beløbet til Abdoulaye, til hjælp til opbygning efter

brand.

Foreningens regnskab blev godkendt.

 

4. Planer for det kommende år

Niels Hougaard omtalte planerne.

Vi er medlem af Projektrådgivningen.

Vi vil fortsætte med at holde bestyrelsesmøder ca. hver 3. måned.

Vi vil fortsat gerne udsende 3 udgaver of Burkina Kontakt, og holde hjemmesiden ajour. Den er et godt aktiv

for foreningen.

Være med i Couleur –Café

Til oktober-november kommer Katrin Rohde fra børnehjemmet AMPO på Danmarks-turné i anledning af, at

hendes bog udkommer på dansk.

 

Kristian Husted fortalte om sit teaterprojekt, der spiller 6.-9. maj

 

Den burkinske ambassadør har været så venlig at invitere os ud på residensen i Hellerup efter denne

generalforsamling

 

5. Indkomne forslag:

Der var ikke indkommet forslag til vedtægter eller lignende.

 

6. Fastlæggelse af det årlige kontingent

Kontingentet fastholdes.

 

7. Valg af bestyrelse og revisor

Genvalg af den nuværende bestyrelse (Kortini Zaumgrana Bedsted, Mariame Koulai, Niels Hougaard, Ole Mikkelsen, Thyge Christensen, Ulrik Falk-Sørensen).

 

Suppleanter/baggrundsgruppe: Franck Pondevie, Ida Hamre, Inge Brockdorff, Karl Jørgensen, Karl Skovgaard Møller, Merete Laubjerg, Morten Kuni, Rie Koustrup, Vera Teglgaard.

 

Revisor: Ole Mertz modtog ikke genvalg

Nyvalgt resisor: Helle Bliddal

 

8. Eventuelt:

Hvis man har franske bøger, kan man sende besked til Niels (n.hougaard@get2net.dk), så afhentning kan aftales nærmere.

 

Connie Dupont fra IBIS fortalte om IBIS, der skal vælge et nyt samarbejdsland, og skal vælge mellem Mali og Burkina Faso.

 

Niels Hougaard Ole Mikkelsen

Referent Dirigent

Nyheder