Generalforsamling 2015

Referat af generalforsamlingen i Venskabsforeningen Danmark – Burkina Faso d. 11. april 2015

 

Afholdt i VerdensKulturCenteret, Nørre Alle 7, København N

Inden generalforsamlingen vistes en film af Edgard Pacody, der også fortalte lidt om sine aktiviteter.

Der deltog i alt 19 medlemmer af foreningen i generalforsamlingen.

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.

4. Planer for det kommende år.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Fastlæggelse af det årlige kontingent.

7. Valg af bestyrelse og revisor.

8. Eventuelt.

 

ad 1. Ole Mikkelsen blev valgt til dirigent, der konstaterede at generalforsamlingen var retmæssigt indkaldt.

Inden selve generalforsamlingen blev der lavet en præsentationsrunde.

 

ad 2. Niels aflagde på bestyrelsens vegne beretning for det forgangne år.

Bestyrelsen har bestået af Lisbeth Larsen, Maria Larsen, Thyge Christensen, Ulrik Falk-Sørensen og Niels Hougaard.

Suppleanter som nærmere er en backing gruppe har bestået af Karl Jørgensen, Kortimi Zaumgrana Bedsted, Merete Laubjerg, Ole Mikkelsen, Ole Zethner, Rie Koustrup, Vera Teglgaard, Morten Kuni.

I løbet af 2014 holdt vi 4 bestyrelsesmøder, og en generalforsamling.

a. Medlemstatus

Medlemsantallet er pt ganske svagt faldende, desværre. Vi er ca. 100 medlemmer.

b. Burkina Kontakt

Der er i løbet af 2014 udsendt 3 numre af Burkina kontakt. Tak for bidrag. Redaktionen modtager gerne og med tak bidrag til Burkina Kontakt.

c. Hjemmeside og Facebook

Maria står for vores hjemmeside. Her kan man følge med i Venskabsforeningens arrangementer, og der er links til diverse andre arrangementer. Det er også her, man kan blive ført ajour med udviklingen i Burkina Faso.

Her er også kommet La Page en Francais. Franck Pondevie har ind til nu oversat udvalgte dele af Burkina Kontakt til en fransk side.

Vi er også på Facebook. Det er også Maria.

d. Arrangementer

Efter generalforsamlingen sidste år havde den burkinske ambassade venligst inviteret foreningens medlemmer til reception på Residensen i Hellerup.

29. juni havde vi et arrangement med Zasco fra Kongoussi, der fortalte om sit liv og sine erfaringer. Han er meget aktiv i en forening Yam-la-tuuma, som udover omfattende landsbyprojekter inden for landbrug og sundhed blandt andet organiserer fattige enker og hjælper forældreløse unge med at få en uddannelse.

7. september havde vi inviteret den burkinske ambassades folk på skovtur til Vestsjælland, hvor vi besøgte Ole og Rie. Det var en rigtig fin tur. Hjemmesmurte sandwiches efterfulgt af rundtur i omegnen med besøg med i den gamle Sæby kirke, og på museet i Naturpark Åmosen, hvor der var rundvisning.

e. Andet

Bøger

Vi samler stadig franske bøger, hvis de kan tænkes at ville blive læst i Burkina Faso.

Vi får stadig fra forlaget Flachs, fine nye bøger på engelsk.

Den sidste sending er kommet til Ghana, hvor de notorisk gør mere nytte end i vores garage.

Vi formidler

Vi formidler oplysninger til medlemmerne om diverse relevante arrangementer. I den sammenhæng er det gevaldig praktisk at have medlemmernes mail-adresser, for det er langt hurtigere og billigere at formidle information pr. email.

Debat: Ros til hjemmesiden. Vil det være muligt at trække den enkelte artikel i Burkina Kontakt på hjemmesiden ud, så det kun er den, man for eksempel videresender? Det nemmeste vil nok være at sende mail til redaktionen, der så sender den pågældende artikel.

Er artikler på fransk interessante for Burkina Kontakt? Ja, vi skal nok få dem oversat.

Er artikler på svensk i Burkina Kontakt acceptabelt? Ja, helt i orden.

Beretningen blev godkendt.

 

ad 3. Ulrik gennemgik regnskabet.

Regnskabet blev godkendt.

 

ad 4. a. Det er fortsat planen at udgive tre numre af Burkina Kontakt, og holde hjemmesiden ajour.

b. Skovtur til Roskilde med Vikingeskibsmuseet i august

c. Et arrangement mere, kunne være filmforevisning, eller møde med den kommende ambassadør i Danmark.

d. Der er søgt om et såkaldt omvendt rejselegat, så vi kan invitere Abdoulaye Bouraïma fra Gorom-Gorom til Danmark i august 2015.

Debat: Det overvejes at trykke Burkina Kontakt med farver på alle sider. Det vil af økonomiske årsager kræve, at bladet højst bliver på 12 sider, men med en lidt mindre skriftstørrelse, vil der kunne stå samme mængde tekst på 12 sider, som hidtil på 16 sider.

Det overvejes også, om vi magter at udgave 4 numre af bladet om året. Om der vil være stof nok.

En kommentar var, at de fotos, der er i bladet, også er fine i sort-hvid

 

ad 5. Der var ingen indkomne forslag.

 

ad 6. Kontingentet fastholdes på 175 kr. om årligt. – og kan indsættes på reg.nr. 1551, kontonr. 2539098. Tak!

ad 7. Alle bestyrelsesmedlemmer(Lisbeth Larsen, Maria Larsen, Niels Hougaard, Thyge Christensen og Ulrik Falk-Sørensen) modtog genvalg, og blev genvalgt.

Edgard Pacody , Jens Erik Raasted, Karl Jørgensen, Kortimit Zaumgrana Bedsted, Merete Laubjerg, Morten Kuni, Ole Mikkelsen, Ole Zethner, Rie Koustrup, Tine Breinholt, og Vera Teglgaard fortsætter i baggrundsgruppen, der også fungerer som suppleanter.

Karl Jørgensen blev valgt som første-suppleant.

Ole Zethner blev genvalgt som revisor.

Jens Erik Raasted blev nyvalgt som revisorsuppleant.

Det bliver en opgave for den nyvalgte bestyrelse at komme med forslag til vedtægtsændringer til næste generalforsamling. De nuværende bærer præg af at være forfattet i en anden tid.

 

ad 8. Thyge fortalte om den aktuelle situation i Burkina Faso. Se indlæg på hjemmesiden.

 

Referent: Niels Hougaard

Dirigent: Ole Mikkelsen

 

Nyheder