Generalforsamling 2017

Referat af generalforsamlingen i Venskabsforeningen Danmark – Burkina Faso den 25. marts 2017

 

Afholdt i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København K

Inden generalforsamlingen holdt Lars Engberg-Pedersen et interessant foredrag om de 17 verdensmål, deres tilblivelse og fremtid.

 

Der deltog i alt 14 medlemmer af foreningen i generalforsamlingen.

 

Dagsorden:

 

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.

4. Planer for det kommende år.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Fastlæggelse af det årlige kontingent.

7. Valg af bestyrelse og revisor.

8. Eventuelt.

 

Ad 1. Niels Hougaard blev valgt til dirigent, og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne.

 

Ad 2. Niels aflagde på bestyrelsens vegne beretning for det forgangne år.

Bestyrelsen har bestået af Lisbeth Larsen, Maria Larsen, Thyge Christensen, Ulrik Falk-Sørensen og Niels Hougaard.

Suppleanter/ backing gruppe har bestået af Karl Jørgensen, Ole Mikkelsen, Rie Koustrup, Tine Breinholt, Klaus Weber og Morten Kuni.

1. Medlemstal. Medlemstallet er stadig ganske svagt faldende, desværre. Vi er ca. 90 medlemmer. Mange medlemmer betaler først efter rykkere

2. Burkina Kontakt. På sidste generalforsamling blev det besluttet fremover at udsende 2 Burkina Kontakt om året i stedet for som hidtil 3.

Til gengæld skulle der så udsendes Nyhedsbreve, pr. mail, mellem bladene. I alt 4 nyhedsbreve om året.

Det har medført, at der i løbet af 2016 er udsendt 2 numre af Burkina kontakt og 3 nyhedsbreve

3. Hjemmeside og Facebook. Maria har stået for vores hjemmeside og vores Facebook. Det vil blive overtaget af Karen Lundtofte

4. Arrangementer. Intet arrangement i 2016, da vi afventede, at der skulle komme en burkinsk ambassadør i Danmark

5. Andet. Bøger

Vi fik i 2015 bøger dels fra den franske skole og dels fra Institut Francais. Der er nogle hundrede kilo bøger, der afventer en løsning på transportproblemet. Tine Breinholt og Jytte Wagner har lavet et prøvekig på nogle få af bøgerne og vurderer, at nogle kan smides ud, mens langt de fleste har en værdi i Burkina Faso.

Der er ved at blive indhentet tilbud på transport til Ouagadougou. Vi skal formodentlig have lavet liste over bøgerne med angivelse af titel, forfatter, forlag og udgivelsesår.

Vi formidler.

Vi formidler diverse oplysninger og relevante arrangementer til medlemmerne. I den sammenhæng er det gevaldig praktisk at have medlemmernes mail-adresser, for det er langt hurtigere og billigere at formidle information pr. email.

Debat:

Er bøgerne noget værd i Burkina Faso og kan det betale sig at transportere dem derned? Det mener bestyrelsen, men det vil selvfølgelig afhænge af, hvad transporten koster.

Hvordan med at komme gennem tolden? Modtagelsen af bøgerne forventes at være toldfri, og speditørfirmaerne er blevet bedt om tilbud på transport fra dør til dør

Beretningen blev godkendt.

 

Ad 3. Ulrik gennemgik regnskabet.

Samme kontingentindtægt i 2016 som i 2015 på grund af kontingent-stigningen, da medlemstallet er faldet.

Regnskabet blev godkendt.

 

Ad 4. a. Det er planen at udgive to numre af Burkina Kontakt og 4 nyhedsbreve, og holde hjemmesiden ajour, den er et aktiv for foreningen.

b. Vi håber på at kunne arrangere et møde med den burkinske ambassadør i Danmark der måtte blive udnævnt.

c. Der vil blive arrangeret et medlemsmøde med den danske ambassadør i Burkina Faso, Ulla Næsby Tawiah, når hun alligevel er i Danmark. Det bliver formodentlig omkring starten af sommerferien

d. Så håber vi meget på at bøgerne kommer af sted til Burkina Faso.

Debat: Opfordring til at få lavet arrangement for ambassadens folk i år.

Der er mangel på burkinere i foreningen. Den er (mest) en forening af danskere med interesse for Burkina Faso. Vi har ingen projekter, der kunne give forbindelser/kontakter. Måske invitere alle herboende burkinere med til næste arrangement sammen med ambassadens folk; i givet fald bede ambassaden om at sende indbydelsen ud.

 

Ad 5. Der var ingen indkomne forslag.

Ad 6. Kontingentet fastholdes på 200 kr. om årligt. – og kan indsættes på reg.nr. 1551, kontonr. 2539098. Tak!

 

Ad 7. Alle bestyrelsesmedlemmer(Lisbeth Larsen, Maria Larsen, Niels Hougaard, Thyge Christensen og Ulrik Falk-Sørensen) modtog genvalg, og blev genvalgt.

Claus Weber, Karl Jørgensen, Morten Kuni, Ole Mikkelsen, Ole Zethner, Rie Koustrup og Tine Breinholt fortsætter i baggrundsgruppen, der også fungerer som suppleanter.

Ole Zethner blev genvalgt som revisor.

 

Ad 8. Intet at bemærke. Bortset fra, at deltagerne i generalforsamlingen var inviteret til hyggeligt samvær på den burkinske ambassade.

 

Referent: Niels Hougaar

Dirigent: Niels Hougaard

 

Nyheder