Forside

Velkommen til Venskabsforeningen Danmark - Burkina Faso

Venskabsforeningen Danmark - Burkina Faso er en uafhængig dansk forening.  Foreningens formål er at virke for et dansk-burkinsk samarbejde til gavn for begge lande.


En af foreningens bærende funktioner gennem lidt over 30 år, har været at vejlede om Burkina Faso til rejsende, journalister, studerende, undervisere og mange andre.


Hører du om et spændende arrangement eller lignende du mener kan have interesse for foreningens medlemmer kan du skrive til os under fanen "Kontakt"


BURKINA FASO AU DANEMARK

Il existe une association dano-burkinabè au Danemark: L’Association d'Amitié Danemark - Burkina Faso.


L’association publie deux fois par an le magazine Burkina Kontakt (en langue danoise, mais normalement traduit en français sur ce site) et plusieurs fois par an des lettres d’information électroniques. Dans le magazine nous publions de temps en temps une liste des groupes danois qui collaborent avec le Burkina Faso.


Plusieurs fois par an, nous avons un événement social, généralement à Copenhague. Mais nous avons des membres dans la plupart des régions du pays.


Burkinabè au Danemark sont toujours les bienvenus à nous contacter - pour un conseil, un rendez-vous ou autre ...

Si vous voulez être un membre, cela coûte 200 DKK

et le tréssorier Ulrik Falk-Sørensen peut être contacté à: ulrik.falks@gmail.com. Il vit à Måløv, près de Copenhague.


Le fondateur de l'association, Thyge Christensen,

vit près d'Aarhus: thyge1309@gmail.com



                 Nyheder

1. november 2024


Skrevet af Karl Jørgensen

I Kristeligt Dagblad den 23/10 er der på side 5 en artikel med den dramatiske titel "Jihadister tømmer Burkina Fasos landsbyer med hensynsløs vold" hvor de hævder at de oprindelige tabstal for angrebet 24. august var meget større end oprindeligt rapporteret, nu taler man om at det har været omkring 600 dræbte efter oplysninger fra CNN, der har talt med en overlevende.

Den 6. oktober har der været et angreb på byen Manni i det nordøstlige Burkina Faso, hvor mere end 150 personer, overvejende kristne, er blevet myrdet efter søndagsmessen i den lokale katolske kirke. Angriberne angreb markedspladsen der ligger op til kirken. Forinden havde terroristerne ødelagt den lokale telefonmast.



9. oktober 2024

Læs Nyhedsbrev nr. 36 her



3. september 2024


Ny Afrikastrategi: Den danske ambassade i Ouagadougou nedlægges.

Skrevet af Karl Jørgensen


Den 26. august offentliggjorde udenrigsministeriet regeringens nye Afrikastrategi, hvor de talte om en styrkelse af Udenrigsministeriet i Afrika, idet der bliver oprettet 3 nye ambassader i respektive Rwanda, Senegal og Tunesien. Til gengæld nedlægger man så ambassaderne i Bamako og i Ouagadougou, idet man ikke mener at betingelserne for et konstruktivt bilateralt samarbejde er til stede. Efter lukning vil landene dækkes fra København og af en ny særlig repræsentant for Sahel og Store Søer regionen. Støtte til befolkningerne i landene opretholdes gennem humanitær støtte og et fortsat udviklingsengagement. Det fremgår ikke af teksten hvornår ambassaderne skal lukke, men det må antages at ske i løbet af 2025.

Problemet er så hvor meget lukningen kommer til at betyde. Faktisk har ambassaden i Ouagadougou kun eksisteret siden 1995, efter at der havde været et Danidakontor i 2 år. Den Burkinske ambassade i København er mere end 10 år ældre. Den danske ambassade i Bamako er kun 14 år gammel.

Et af resultaterne bliver formentlig at Burkina Fasos særstatus programsamarbejdsland vil blive opgivet, og der i fremtiden vil blive allokeret væsentligt færre midler til Burkina. Det vil desuden nok blive vanskeligere at få burkinere på besøg i Danmark, da de nu skal henvende sig til enten Accra eller Dakar ambassaderne for at få visum. Dette vil formentlig også komme til at komplicere familiebesøg til hjemlandet for dansk-burkinske adoptiv børn.


3. september 2024


Den foreløbige blodigste massakre i Burkina Faso

Karl Jørgensen, hydrogeolog.


Den 24. august 2024, angreb et større kontingent Al-Qaida soldater den lille by Barsalogho, der ligger 30 km nordøst for regionalbyen Kaya. Angrebet blev udført ved en slags forsvarsgrav som den lokale hærkommando havde beordret byens borgere til at grave. Herved var et stort antal mennesker til stede på et relativt begrænset sted, hvor det var vanskeligt at slippe væk fra. Det er uklart hvor mange der er blevet dræbt, men der nævnes mellem 200 og 300 personer, foruden et stort antal sårede. Byen skulle for øjeblikket rumme omkring 10.000 mennesker, hvoraf mange er flygtninge fra omkringliggende landsbyer. Byen har været udsat for 22 terroristangreb over de sidste par år.

Jeg arbejdede med boringer i byen under mit første projekt i Burkina Faso i 1984-85. Dengang var der omkring 3000 indbyggere, og vi skulle prøve at finde vand nok til at de kunne få vand fra et vandværk. Det lykkedes ikke, men de fik vistnok yderligere 2 håndpumper ud af vores besøg. Byen var støvet og omgivet af lave højderygge. Den indeholdt ikke meget andet end en markedsplads, en skole, en moske og en kirke.


Tillæg til ovenstående:

Kristeligt Dagblad har den 30/8 skrevet en artikel om massakren på side 11. De har deres nyheder fra AP, og skriver at det er "mindst 100" personer, samt at det var skyttegrave at befolkningen var blevet sat til at grave. De skriver desuden at det er den militante gruppe Jama'a Nusrat ul-Islam wa al-Muslimi der er de ansvarlige. De skriver desuden at det ser ud til at der ikke er sket nogen ændring i antallet af angreb efter at de russiske styrker dukkede op i november 2023.


3. maj 2024

Læs Nyhedsbrev nr. 34 her

20. februar 2024


Indkaldelse til generalforsamling


VENSKABSFORENINGEN DANMARK – BURKINA FASO
Lørdag den 16. marts 2024 kl. 15.00
Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby
Mødelokale 4 på 3. sal (der er elevator)


Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for
2023
4. Planer for det kommende år
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Fastlæggelse af det årlige kontingent, som bestyrelsen
foreslår uændret.
7. Valg af bestyrelse og revisor
8. Eventuelt


Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest
en uge før generalforsamlingen



27. november 2023

Læs Nyhedsbrev nr. 33 her

31. oktober 2023


Fire officerer anholdt i Burkina Faso, da juntaen forpurrede et kupforsøg


Fire officerer blev tilbageholdt i Burkina Faso torsdag - en dag efter, at landets militærjunta sagde, at den havde forpurret et forsøg på kup fra sikkerheds- og efterretningstjenester.

De fire er mistænkt for at være involveret i en "sammensværgelse mod statens sikkerhed", sagde militæranklager Ahmed Ferdinand Sountoura i en erklæring, som det franske pressebureau AFP har set.

Det er næsten et år siden, at landets leder, kaptajn Ibrahim Traore, selv kom til magten ved et kup.

Onsdag sagde juntaen i en erklæring læst op på stats-tv, at "et bevist kupforsøg blev forpurret den 26. september 2023 af Burkina Fasos efterretnings- og sikkerhedstjenester."

Officerer og andre havde planlagt at destabilisere landet med "den mørke hensigt at angribe republikkens institutioner og kaste vores land ud i kaos", sagde han.

Juntaen identificerede ikke nogen, men sagde, at nogle arrestationer var blevet foretaget, og at eftersøgninger fortsatte efter andre.

"Undersøgelser vil hjælpe med at afsløre initiativtagerne til dette plot," sagde han. Den militære anklager sagde senere, at yderligere to personer var på flugt.

5. oktober 2023

FRANSK FARVEL TIL AFRIKA


Under denne overskrift skriver forkortelsen tk,e den 27.september 2023 i dagbladet Information:

På få år har Frankrig nu mistet størstedelen af sin militære tilstedeværelse og sine baser i Vestafrika og Sahel-regionen. Det er endnu et søm i ligkisten til Françafrique- den franske tilstedeværelse og indflydelse i de tidligere kolonier. Siden 2020 har der været to militærkup i Mali, et i Chad, et i Guinea, to i Burkina Faso, et i Niger og senest et i Gabon. Det ville være kontrafaktisk historieskrivning at forsøge at gætte på, hvad der var sket uden den franske militære indgribning, men sikkert er det, at islamistiske oprørere havde kurs mod Malis hovedstad Bamako, da Frankrig greb ind i det forgangne årti. Det franske exit efterlader et vakuum, og landene er ikkei stand til at stå for sikkerheden. Mali har allerede engageret lejesoldater fra Wagner-gruppen med skrækkelige konsekvenser, og det samme kan blive tilfældet i Niger. Også Burkina Faso er under hårdt pres og kan blive tvunget til at engagere lejesoldater. Man må blot håbe på, at drømmene om demokrati og rettigheder hos folk i regionen overlever kupbølgen og stormagtsspillets konsekvenser.


Thyge Christensen

2. oktober 2023

Militærleder i Burkina Faso:

Valg er ikke en høj prioritet


Skrevet af Laurits Holdt


Knap et år efter at være kommet til magten ved et kup, siger lederen af Burkina Faso, kaptajn Ibrahim Traore, at det er langt vigtigere at skabe sikkerhed i landet end at afholde demokratiske valg. Det skriver en række medier, herunder The East African.

Traore og resten af militærstyret har ellers lovet at afholde præsidentvalg i juli 2024 og at gøre landets forfatning mere demokratisk. Men sikkerhedssituationen er mere presserende end at afholde valg, lyder det nu fra militærlederen.

Det var netop sikkerhedssituationen, der var en af de erklærede årsager for militærkuppet. Men på trods af militærets indsats for at bekæmpe Al-Qaeda-inspirerede oprørsgrupper, er sikkerhedssituationen kun blevet værre.

Ifølge organisationen ACLED, som holder øje med væbnede konflikter verden over, er der blevet dræbt 6.000 mennesker i væbnede angreb alene i år.

Militærkuppet har mødt politisk afstandstagen i Vesten, hvilket har været med til at skubbe Burkina Faso yderligere mod Rusland, der sender forsyninger af våben.

10. august 2023

Det rumænske udenrigsministerium meddeler onsdag (9. august) ifølge Reuters og AFP, at den kidnappede rumæner Julian Ghergut er blevet løsladt efter otte år

 

Den rumænske sikkerhedsofficer Julian Ghergut var 39 år, da han i 2015 blev kidnappet af maskerede mænd ved et mineprojekt i den nordlige del af Burkina Faso tæt ved grænsen til Mali.

 

Efter 8 år er han nu blevet frigivet og er i sikkerhed i Rumænien.

Den islamistiske gruppe al-Mourabitoun, der er tilknyttet al-Qaeda, tog ansvaret for kidnapningen.

 

Det rumænske udenrigsministerium takker "alle udenlandske partnere, især marokkanske myndigheder for den vigtige støtte, der er givet i forbindelse med at løse denne ekstremt komplicerede sag".

 

23. juni 2023

Læs Nyhedsbrev nr. 32 her

Couleur Café DK - lørdag den 10.juni 2023

Couleur Café arrangeres af foreningen Afrika Forum i samarbejde med Union KBH. Couleur Café 2023 støttes af Københavns Kommunes Musikudvalg, Statens Kunstfond, Nordea Fonden, Nørrebro Lokaludvalg og Dansk Musiker Forbund. Partnere: Africa in Denmark og Black Hipsters.


Couleur Café DK - afrikansk festival og marked i København


Spændende marked - kan varmt anbefales

1. juni 2023

Australier frigivet 7 år efter kidnapning i Burkina Faso

Den australske kirurg Kenneth Elliott og hans kone, Jocelyn, blev bortført i Burkina Faso af Al-Qaeda-forbundne jihadister i januar 2016. Jocelyn blev løsladt en måned efter bortførelsen, mens Kenneth Elliotts skæbne var ukendt. Kirurgen er nu frigivet efter 7 år og vendt tilbage til Australien. Den australske udenrigsminister Penny Wong fortæller, at Dr. Elliott er i sikkerhed og genforenet med sin kone Jocelyn og deres børn.

Bortførelsen af ​​parret var blevet hævdet af jihadistgruppen Ansar Dine, der er knyttet til Al-Qaeda. I juli 2017 offentliggjorde organisationen Al-Qaeda i det islamiske Maghreb (Aqmi) en video, der viser seks gidsler, inklusive Kenneth Elliott.


12. marts 2023

Læs Burkina Kontakt nr. 111 her

12. marts 2023

Indkaldelse til generalforsamling
VENSKABSFORENINGEN DANMARK – BURKINA FASO


Lørdag den 25. marts 2023 kl. 14.00


Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby
Mødelokale 5 på 3. sal (der er elevator)


Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2022
4. Planer for det kommende år
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Fastlæggelse af det årlige kontingent, som bestyrelsen foreslår uændret.
7. Valg af bestyrelse og revisor
8. Eventuelt


Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen


Kl. 13.00

Vi har ikke noget egentligt program inden generalforsamlingen, men bestyrelsen vil være til stede fra kl. 13, hvor der vil være mulighed for udveksling af viden og erfaringer med den øjeblikkelige situration i Burkina Faso. Man vil også kunne købe lidt at spise og drikke.

8. december 2022

Læs Nyhedsbrev nr. 30 her


4. december 2022

BESØG FRA ASSOCIATION TARTIT

Mohamed Ould fra Association TARTIT har været på besøg i Danmark, og vi har haft nogle gode samtaler og møder om den aktuelle situation i Burkina Faso, om TARTITs projekter og om vores samarbejde.

Lørdag den 5. november holdt Venskabsforeningen et arrangement, hvor alle interesserede kunne komme og høre Mohamed fortælle om Burkina Faso og TARTIT. Der var 28 deltagere, og der blev vist stor interesse fra deltagerne for at høre om situationen i Burkina.

 

 

28. oktober 2022

INDSÆTTELSE AF DEN NYE KUPLEDER PÅ 35 ÅRS DAGEN FOR DRABET PÅ SANKARA

Efter at være blevet udnævnt til overgangspræsident for Burkina Faso, blev kaptajn Ibrahim Traoré fredag den 21. oktober indsat som overgangspræsident af forfatningsrådet.
"Jeg sværger over for befolkningen i Burkina Faso og på min ære at bevare, respektere, opretholde og forsvare forfatningen, overgangscharteret og lovene" fra Burkina Faso, sagde Ibrahim Traoré med højre hånd, mens han aflagde ed for forfatningsrådet.
"Rådet tager din ed til efterretning (...) og sender dig tilbage til udøvelsen af dine funktioner", sagde den midlertidige præsident for forfatningsrådet, Bouraima Cissé, og rettede de ældstes lykønskninger til kaptajn Traoré. ...
"Nationens eksistens er i fare", erklærede Ibrahim Traoré efter sin indsættelse med henvisning til de tilbagevendende jihadistiske angreb, der underminerer landet. "Vi står over for en hidtil uset sikkerheds- og humanitær krise. Vores mål er intet andet end generobringen af det territorium, der er besat af disse horder af terrorister," tilføjede han...
Denne indsættelse var forudsat i overgangscharteret, der blev vedtaget i sidste uge af de nationale møder, der samler landets kræfter, efter at have udpeget kaptajn Traoré, 'overgangspræsident, statsoverhoved, øverste overhoved for de nationale væbnede styrker'.
Artikel 4 i dette charter understreger, at "mandatet for præsidenten for overgangen ender med, at præsidenten indsættes som følge af præsidentvalg." Afstemningen er planlagt til juli 2024.

Kilde: France Inter. TC.

 

22. juni 2022

Læs Nyhedsbrev nr. 29 her

14. juni 2022

Angreb på civile i Seytenga i Seno provinsen

Væbnede terrorister angreb natten mellem den 11. og 12. juni civilbefolkningen i Seytenga, som ligger i Seno provinsen. Der er bekræftet 50 dræbte, men man anslår, at antallet af dræbte ligger mellem 100 og 170. Dette har medført en stor flygtningestrøm mod Dori, som ligger 45 km derfra. For øjeblikket er der problemer med at skaffe vand til alle i Dori.

Der er annonceret 3 nationale sørgedage i Burkina Faso fra 14/6 til og med 16/6, og der flages på halv på alle offentlige bygninger og i Burkina Fasos repræsentationer i udlandet. Alle festligheder, demonstrationer m.m. er forbudt i denne periode. LL

 

25. maj 2022

Under overskriften "Nu er terroren for alvor nået til Togo" skriver Gerd Kieffer-Døssing på globalnyt.dk den 23. maj 2022, at et terrorangreb i det nordlige Togo nær grænsen til Burkina Faso har kostet adskillige togolesiske soldater og terroristiske angribere livet. Sidst i artiklen skriver hun: "Uroen i Sahel har gennem årene været skyld i tusindvis af dødsfald og har allerede fordrevet 2,8 millioner mennesker, viser de seneste tal fra FN's R4Sahel-platform. De 1,85 millioner er burkinere.

... Situationen i regionen er endnu mere usikker end den har været længe, da uenighed mellem Mali og Frankrig tidligere på året fik Mali til at smide fransk militær, der har været aktiv i landet siden 2013, på porten. Også danske soldater i Mali blev bedt om at pakke sammen og rejse.
Mali har siden trukket sig fra det regionale G5-samarbejde, der udover Mali består af Tchad, Niger, Burkina Faso og Mauretanien, og som har haft til mål at bekæmpe terrorisme i regionen." TC.


25. marts 2022

Indkaldelse til generalforsamling
VENSKABSFORENINGEN DANMARK – BURKINA FASO


Lørdag den 2. april 2022 kl. 15.00


Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby
Mødelokale 4 på 3. sal (der er elevator)


Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2021
4. Planer for det kommende år
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Fastlæggelse af det årlige kontingent,

     som bestyrelsen foreslår uændret.
7. Valg af bestyrelse og revisor
8. Eventuelt


Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest
en uge før generalforsamlingen


Kl. 13.00
Arrangement før generalforsamlingen, samme sted.
Thyge Christensen holder et kortere oplæg til debat om den nuværende situation. Foreningens medlemmer er meget velkomne til at komme med flere informationer.

31. januar 2022

Danida støtte til Association TARTIT

Association TARTIT har fået 1 mio kroner i støtte til projektet 'DIGNITY' gennem den danske ambassade i Burkina Faso.

Projektet løber i 2 år med start den 1. januar 2022 og har til formål at fremme fred, social samhørighed og menneskerettigheder samt beskytte og yde bistand til ofre for menneskerettighedskrænkelser. TARTIT er hjemmehørende i Dori og opererer i Sahel området.

Der bliver oprettet en menneskerettighedsorganisation med uddannet personale i hver af de 4 provinser Soum, Yagha, Séno og Oudalan, og informationer om befolkningens rettigheder bliver oversat til moore, tamacheck, fulfulde og songhai.

TARTIT har god erfaring med at arrangere teaterforestillinger med professionelle skuespillere for derigennem at øge bevidstheden blandt befolkningen om deres rettigheder og om fred og social samhørighed. Der er lavet aftale med nogle teatertrupper, og en af dem henvender sig specielt til kvinder.

I 2020 modtog TARTIT i samarbejde med Venskabsforeningen 99.400 kr. fra CISU. Beløbet gik dels til kulturelle arrangementer med musik og teaterforestillinger for at sætte fokus på fred og social samhørighed og dels til støtte til mikroprojekter for unge mellem 18 og 35 år for at give dem et håb om en bedre fremtid og dermed forhindre, at de lod sig friste af ekstremister.



8. september 2021

UDSIGT TIL EN BURKINSK DREVET SOLENERGI-TRAKTOR

Mov'UP Africa har gennem sit Panafrican Robotics -initiativ lanceret et projekt til fremstilling af den første 100% burkinsk fremstillede og soldrevne landbrugstraktor. I stedet for kun at søge efter økonomiske midler, leder man efter frivillige med kompetencer på forskellige relevante områder. Kilde: Burkina24.com. TC. 

23. august 2021

DE FØRSTE DOMME MOD TERRORISTER I BURKINA FASO

10 personer har været på anklagebænken i Ouagadougou, og mens en enkelt blev frifundet på grund af mangel på beviser, blev de ni andre dømt fængselsdomme mellem 10 og 21 år. Kilde: https://globalnyt.dk/content/de-foerste-terrorsigtede-doemt-i-burkina-faso.

TC.

16. august 2021 

Burkina Kontakt nr. 108 kan læses her 


9. august 2021

SAHEL-REGIONEN HAR FLEST FORDREVNE

Med 493.157 internt fordrevne er Sahel-regionen den af Burkina Fasos 13 regioner, der har modtaget flest af de i alt 1.368.164 personer, der p.gr.a. terrorismen er fordrevet inden for landets grænser. I 2019 blev befolkningen i den nævnte region opgjort til 1.094.907 indbyggere.

Kilde: Seini Ag Ahmid på Facebook. TC.

8. august 2021

NYT ANGREB I OUDALAN-PROVINSEN
Tre landsbyer (Dambam, Gudba, Tokabangou - alle i Markoye kommune, godt 10 kilometer fra Markoye) blev den 4. august angrebet af terrorister. I alt 11 civile, 15 militærfolk og 4 frivillige blev dræbt. Terroristerne slap af sted med en del kvæg, ligesom de satte ild til private hjem. Soldater fra Markoye blev støttet af frivillige, da de efterfølgende sørgede for de øvrige beboeres sikkerhed. Kilde: lefaso.net. TC.



BURKINAS FØRSTE MEDALJE
Trespringeren Hugues Fabrice Zango vandt natten til den 5, august 2021 (dansk tid) en bronzemedalje, som er landets første medalje ved olympiske lege nogensinde. Resultatet kom i stand ved tredje forsøg og et spring på 17,47 meter. Han var Burkinas største medaljehåb ved disse lege. Kilde: olympics.org. TC.

27. juni 2021

Læs Nyhedsbrev nr 24 her.

6. juni 2021

Værste døgn i det nordøstlige Burkina Faso

To terrorangreb i Burkina Faso - på landsbyerne Solhan i Yagha-provinsen, nær grænsen til Niger, og på Tadaryat i Oudalan-provinsen, nær Markoye og dermed grænserne til både Niger og Mali - har tilsammen kostet cirka 150 mennesker livet. Der er dermed tale om det største antal dræbte civile, der er registreret i landet siden de første terrorangreb i 2015. TC

 

20. april 2021

Læs Nyhedsbrev nr 23 her

25. februar 2021

Burkina Kontakt nr. 107 kan læses her

25. december 2020

Glædelig jul og godt nytår

Nyhedsbrev nr 22 kan læses her


18. november 2020

TERRORISTER OG TILGIVELSE
Vi bragte for nylig en interessant meddelelse fra netmediet djibo24, at cirka 100 terrorister havde henvendt sig i byen og bedt om tilgivelse for deres handlinger. De skulle desuden have afleveret en bil med mange håndvåben.

Siden har mystikken bredt sig: Er de mon stille og roligt forsvundet i den retning, de kom fra? Eller hver for sig til deres oprindelige landsbyer? I hvert fald har det været svært at få styr på sagens opfølgning. Vi kan ikke engang bekræfte, at selve nyheden var i overensstemmelse med virkelige begivenheder, men hvis nogen kan afklare mysteriet for os, er det mere end velkomne. TC.

22. oktober 2020

Terrorister beder om tilgivelse
En gruppe ubevæbnede mænd i et antal på cirka 100 henvendte sig ifølge netmediet DJIBO 24 den 21. oktober i Djibo, som er den hårdest ramte by i Burkina mht. terrorisme, for at bede om tilgivelse. Ifølge lokale kilder afleverede de desudsen en bil med håndvåben til sikkerhedsstyrkerne. TC

...

31. august 2020

Læs det nye nummer af Burkina Kontakt nr. 106 her


5.augutst 2020

Veje næsten afbrudt af regn

Seini AG Ahmid har skrevet på Facebook, at vejen mellem Dori og Gorom-Gorom er under voldsom nedbrydning her i regntiden. I juni bragte vi en hel månedsfortælling om, at der var udsigt til, at strækningen blev asfalteret.


Arbejdet blev dog afbrudt, utvivlsomt på grund af den prekære sikkerhedssituation. Indlægget på Facebook har ført til en del kommentarer, som blandt andet afslører, at unge fra Gorom-Gorom har arbejdet frivilligt for at forhindre, at vejen vestpå til Tasmakat bliver ufarbar nær Gorom-Gorom.


Frivilligheden er i sig selv interessant, men kommentaren afslører desuden, at markedet i Tasmakat åbenbart fungerer, selv om byen på et tidspunkt blev evakueret efter trusler fra Al-Qaeda. Det mest interessante ved den bedrøvelige beskrivelse af vejene er måske, at situationen ikke bare diskuteres og kommenteres offentligt, men at der åbent stilles krav til myndighederne.

 

.

25. juli 2020

Danmarks mindste cykelløb med den største ambition

                      Soroptimist International Vejle

    CYKLER DANMARK RUNDT FOR SKOLEMAD I BURKINA FASO

 

Vi deltager igen i år i Stop Sult Fonden og FN’s Fødevareprograms indsamling til fordel for skolemad og skolegang i Burkina Faso.


Cykelturen foregår i uge 35 og slutter Søndag eftermiddag d. 30. august 2020 med et program ved Haraldskær Sinatur Hotel, Skibetvej 140, 7100 Vejle. Vi håber at mange vil cykle med på den sidste etape af ruten på Naturstien fra Vingsted til Haraldskær

Se programmet her

13. juli 2020

Covid19 nyt

I hele landet er der 53 døde af Covid 19.

I Gorom-Gorom er 6 smittede. De tilhører alle samme familie.

6. juli 2020

Oversvømmelse i Gorom-Gorom

Natten til den 4. juli oplevede indbyggerne i Gorom-Gorom en af de oversvømmelser, der især rammer dem, der bor lavt, og dem der bor i lerklinede huse. Der meldes ikke om ofre af menneskeliv. Bliktaget på det nye marked er hårdt ramt af stormen.


Desuden er der registreret et tilfælde af covid-19 i Gorom-Gorom, i kvarteret nær markedet, så alle er i karantæne. 


4. juni 2020

Læs Nyhedsbreve nr. 20

med bla indkaldelse til generalforsamling i september 

5. maj 2020

BYKARANTÆNE OPHÆVET

Den burkinske regering har ophævet den regel, der indebar, at en by med blot et enkelt tilfælde af corona-smitte blev karantæneramt for både udrejse og indrejse. Forholdsreglen trådte i kraft den 27. marts.


Smittespredningen har været meget begrænset den seneste tid, og den 4. maj, hvor karantænereglen blev ophævet, meddeltes der om i alt 46 døde. De første to tilfælde blev registeret den 9. marts. Af 672 registrerede smittetilfælde er 545 erklæret raske.


Faren for COVID-19 er endnu ikke drevet over. Risikoen for en anden bølge eksisterer stadig, men indtil videre ser tallene positive ud

.

30. april 2020

Læs Nyhedsbrev nr 19 her.

29. marts 2020

Corona-opdatering

Burkina Faso registrerede det første corona-tilfælde den 9. marts, og alle andre tilfælde menes at stamme fra denne person. Den 27. marts var tallet på smittede nået op på 180 – primært i hovedstadsområdet og i byerne mod vest og sydvest: Bobo-Dioulasso, Boromo, Houndé, Dédougou, Banfora, Manga, Zorgho, Sindou et Kongoussi. Det er forbudt alle at rejse ind eller ud af en by med blot en enkelt smittet person. Hele landet har stadig udgangsforbud kl. 19-05. Det seneste tal for døde af corona er 7. Kilde: Lefaso.net.

18. marts 2020.

CORONA I BURKINA

Det har tidligere været drøftet, om corona-virussen ville spare Afrika, dels fordi befolkningerne er så meget yngre end de europæiske, dels fordi der ofte er varmt. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet, og en udbredelse af smitten vil kunne få voldsomme konsekvenser i lande med en svag sundhedssektor.


Den 9. marts meddeltes det første tilfælde i Burkina Faso, ”medbragt” fra Frankrig. Den 16. marts lukkede den burkinske regering alle skoler og universiteter i foreløbigt resten af måneden. Den 17. marts taltes der allerede om langt flere smittede. Nogle kilder siger 15. Kilde: Lefaso.net

18. marts 2020

Le Burkina Faso a enregistré 8 nouveaux cas confirmés de COVID-19, a informé le ministère de la santé dans un communique ce 15 mars 2020. Ce qui porte le total de cas confirmés à 15.

Les deux premiers cas positifs ont été détectés le 9 mars 2020.

En réponse à cette situation, les syndicats ont décidé de suspendre la Marche-meeting prévue le 17 mars 2020. Mais la grève générale du 16 au 20 mars 2020 est maintenue. ( Burkina24)


16. marts 2020

Læs her det ekstra store nummer af Burkina Kontakt nr. 105, blandt andet om besøg af danse- og musikgruppen Wamde

16. marts 2020

Generalforsamlingen er udsat på ubestemt tid. Det gælder også arrangementer inden og efter generalforsamlingen 

20. februar 2020

FORENINGEN TARTIT I GOROM-GOROM
Tartit arbejder for at forebygge terrorismen i det nordøstlige Burkina Faso – blandt andet ved gennem kulturelle arrangementer at modarbejde etniske fordomme, ved at tilbyde unge microlån eller gratis skoleudstyr og ved at medvirke til gratis udlevering af ID-kort. Besiddelsen af et sådant kort er blandt andet en betingelse for at lade sig indskrive som vælger til det fælles præsident- og parlamentsvalg den 22. november.


Desuden samarbejder foreningen med ungdomsskolernes personale og lokale skolemyndigheder om oprettelse af fredsskoleklubber Den 19. februar var det Gorom-Goroms tur til at oprette sådanne fredsskoleklubber. Det skete i fire skoler: Provinsgymnasiet, Departementsgymnasiet, Gorom-Gorom Realskole og Den katolske Realskole.

I Danmark repræsenteres foreningen af Lisbeth Larsen, lisbeth.larsen@godmail.dk       Telf 4190 3973.

Association Tartit

5. februar 2020

Læs Nyhedsbrev nr 18 her

5. februar 2020

Indtryk fra en rejse til Burkina Faso i december/januar 2019/2020

af Tine Breinholt

Læs hele rejsebeskrivelsen her

Dansetrup ved bryllupsfest

23. januar 2020

Angreb mandag 20/1

36 mennesker er dræbt i forbindelse med et terrorangreb i Burkina Faso. Angrebet er forgået i en landsby i Sanmatenga-provinsen.

Det skriver Reuters.


Regeringen beretter, at bevæbnede militante tropper skød og dræbte 32 personer og brændte et marked i landsbyen Nagraogo, hvorefter fire personer blev dræbt i landsbyen Alamou.


Det er med stor forfærdelse og vrede, at vi har kan fortælle, at 36 burkinere er døde efter et terrorangreb i i Sanmatenga-provinsen, siger kommunikations-ministeren Remis Fulgance Dandjinou ifølge Yahoo News. Præsident Roch Marc Christian Kabore har meddelt, at landet vil afholde en to dage lang sørgepriode efter angrebet.


23. januar 2020

Samarbejde: Kongeriget Danmark ønsker at styrke sin støtte til Burkina Faso
Kongeriget Danmark er angiveligt en stærk partner i Burkina Faso. Landets minister for international udvikling bekræftede det under en samtale, han havde med den burkinske udenrigs- og samarbejdsminister om formiddagen denne onsdag den 22 januar 2020. På besøg i Burkina Faso har Rasmus Prehn kunnet besøge et sted for internt fordrevne personer og udtrykte solidaritet med deres situation samt ofrene for terrorangreb. Han meddelte også, at Danmark ville yde støtte inden for humanitær bistand, vand- og udviklingsinitiativer.


Minister Alpha Barry understregede kvaliteten af dansk samarbejde og fremførte for hr. Prehn sin regeringens taknemlighed for de forskellige tiltag til støtte for udviklingen af Burkina Faso.

2. januar 2020

Hjælp til de intern fordrevne

Af de 120 millioner, der er til overs fra Danmarks reservefond til ekstraordinære katastrofer, den såkaldte tsunamifond, er der via UNICEF sendt 20 millioner til hjælp for de internt fordrevne i Burkina Faso.

25. januar 2019

Blodigste terrorangreb nogensinde

Mens vi andre fejrede juleaften, kæmpede burkinske sikkerhedsstyrker i Aribinda (i Soum-provinsen, nær provinsgrænsen til Oudalan, hvor den største by er Gorom-Gorom) mod snesevis af terrorister, der på motorcykel havde angrebet området.

Aribinda-området var også i april i år var må for en terroraktion, der førte til efterfølgende etniske stridigheder. En stor del af befolkningen er siden flygtet fra området, og angrebet var både rettet mod byen og mod den nærliggende militærbase. Mange timer senere havde 80 af angriberne mistet livet, ligesom syv soldater og 35 civile. Blandt de sidste var efter sigende 31 kvinder, der var samlet for at hente vand, og  som blev mejet ned af flygtende terrorister.


Straks efter angrebet erklærede den burkinske præsident to døgns landesorg. Mens aktionens omfang og de mange dræbte skaber dyb sorg i hele landet, vil de mange dræbte terrorister måske på længere sigt blive taget som et af de første tegn på, at den burkinske sikkerhedssituation rent militært er ved at tippe over til burkinsk fordel. Drabet på de 31 kvinder vil muligvis også betyde, at terroristernes moralske ry får endnu et knæk nedad. TC.

16. december 2019

Résumé af den burkinske ambassadørs tale ved flaghejsning i anledning af Burkina Faso’s nationaldag

 

Der var omkring 30 fremmødte. Foruden ambassadens personale med familier, var der både burkinere boende i Danmark og Sverige og deres familier, samt danskere med tilknytning til landet, herunder den store delegation fra Venskabsforeningen. Arrangementet startede med, at vi alle gik ud i haven og sang med på Burkina Faso’s nationalsang, mens flaget blev hejst. Ambassadøren kunne sangen udenad, mens vi andre måtte støtte os op ad de runddelte sangblade.

Læs mere her


14. december 2019

BURKINA FASOS STATSBUDGET FOR 2020
Burkina Faso’s parlament har vedtaget statsbudgettet for 2020. På trods af det mildt sagt anstrengte sikkerhedsklima og en udbredt social vrede har man udvist tro på fremtiden ved at satse på en fortsat vækst i økonomien på 6%.
På indtægtssiden er der tale om en stigning på 14% til 2.233 mia. cfa, (svarende til ca.  25,5 mia. kr.) mens udgifterne vurderes til at stige 13%.
"Foruden forsvars- og sikkerhedssektoren er de vigtigste investeringer i vej- og skoleinfrastruktur såvel som i opførelsen af ​​hospitaler," siger Lassané Kaboré, Burkina Fasos minister for økonomi, finans og udvikling.
Sikkerhedssituationen har fået ministeriet til at indarbejde en stagnation i indtægterne fra guldproduktionen.
Kilde: jeuneafrique.com


3. december 2019

Endnu et angreb

14 mennesker er dræbt i et angreb mod en kirke i det østlige Burkina Faso søndag. Det oplyser regeringen i det vestafrikanske land i en meddelelse.
Foruden de 14 dræbte er flere andre såret.
Bevæbnede mænd angreb den protestantiske kirke i byen Hantoukoura under søndagens gudstjeneste.


Dette angreb resulterede desværre i 14 døde og mange sårede, lyder det i meddelelsen fra landets regering.

Soldater i området er på jagt efter gerningsmændene, der stak af på scootere, oplyste en sikkerhedskilde tidligere.
Burkina Faso har flere gange tidligere i år været udsat for angreb fra militante gruppers side. De fleste angreb er rettet mod kristne, som udgør omkring en tredjedel af befolkningen.
De militante islamistiske grupper angriber dog også muslimske grupper og imamer, som de mener ikke er yderliggående nok.


Kristne og muslimer har gennem mange år levet fredeligt side om side i Burkina Faso.
Hantoukoura, hvor søndagens angreb fandt sted, ligger tæt ved grænsen til Niger. Angrebene begyndte i den nordlige del af landet, hvor militante islamister fra det andet naboland, Mali, trængte over grænsen.


I løbet af 2018 bredte angrebene sig til andre dele af landet og har kostet over 700 mennesker livet.
Grupper med tilknytning til al-Qaeda eller Islamisk Stat menes at stå bag de fleste angreb.Tal fra FN viser, at omkring en halv million mennesker er sendt på flugt fra deres hjem på grund af volden.


7. november 2019

Bagholdsangreb kostede 37 civile livet i Burkina Faso


Et angreb på en gruppe af busser med lokale arbejdere fra det canadiske mineselskab Semafo har onsdag aften kostet 37 civile livet i Burkina Faso. Derudover er 60 personer blevet såret. Det oplyser lokale myndigheder i det vestafrikanske land. Angrebet er et af de dødeligste i flere år i landet. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der står bag angrebet.

Semafo strammede sidste år sikkerheden efter to angreb mod dets miner i landet.


Mineselskabet har i en erklæring oplyst, at angrebet skete mod fem busser med ansatte, som blev eskorteret af militæret. Ifølge myndigheder "lå uidentificerede mænd klar i et bagholdsangreb", da busserne kørte forbi. Sikkerhedskilder oplyser, at konvojen af busser først blev ramt af en vejsidebombe. Kort tid bagefter dukkede et ukendt antal mænd med våben op og åbnede ild.


30. juli 2019

Internt fordrevne

Abdoulaye har ringet og fortalt, at han nu har optalt de familier, der er søgt ud til ham. Der er tale om 100 familier i alt, og kommunen har fortalt ham, at de vil åbne en mini-klinik med en sygeplejerske ude hos ham. Der er ikke tale om, at de er søgt til landsbyen Kel-Egièf i al almindelighed, men ud til ham, hvor han bor. Mange af dem kendte han i forvejen, mens andre åbenbart er fulgt med. Der kommer nye hver dag.


Vi så fået at vide fra kvinderne i M’Balla Sukaabe (Red børnene i Gorom-Gorom), at kommunen har indkaldt alle foreninger til møde om, hvordan de kan hjælpe. Alle åbne pladser i byen samt skolerne er optaget af internt fordrevne.

Rådhuset har meddelt, at de vil åbne en mini-klinik derude med en sygeplejerske for at kunne behandle de, der har behov for medicinsk hjælp.


Indsamlingen til reg.nr. 3648 – konto: 3648414412 fortsætter. Efter aftale med Abdoulaye sender jeg først den næste sum, når han melder, at han har brugt de første penge. I første omgang prøver han vist at bespise dem alle. Bidrag til MobilePay 29 72 04 58 tælles også med med glæde og taknemlighed. TC

5. april 2019

ARTIKLER I GLOBALNYT.DK

Den seneste tids artikelserie om situationen i Burkina Faso, overvejende set fra Gorom-Goroms perspektiv, rundes af i dag med en omtale de seneste dramaer fra Aribinda og fra Boulgou-provinsen.:

https://globalnyt.dk/content/blodet-koger-og-flyder-naar-vandet-mangler-toerke-konkurrence-om-vand-og-terror-er-en-grum. TC.